forside | blog | jnyd | media |
Du
står på: digte - Epoke: Springet > Du
kan enten være ulv ...
Jeg spørger din anden ulv om han også er vegetar.
“Mæe?”
Vegetarulven vender sig mod mig.
“Der var du “heldig” - et får i ulveklæde,
men et får er et får, eller hvad?”
Jeg kikker på bæstet. Det er for ulækkert. Lukker øjnene.
Prøver sig sove. Vågner. De græssende er væk. Går
videre ind i skoven. Møder en ulv. Hilser. Han løber væk
som får. Han stopper op og kikker på mig som ulv. Han løber
videre som får. Forsvinder som ulv. Tar min kikkert frem. Ser ham som
får. Han forlader landskabet som ulv. Jeg prøver at fortrænge
det. Pakker kikkerten ned. Vil bare videre. Møder et får som
er bundet. Mon det er en ulv. Mon der er en ulv i nærheden. Jeg venter.
Fåret mæer. Da jeg har ventet længe nok, går jeg
hen til fåret. Jeg mærker noget på min hals. Ulven kom
fra siden. Besvimer. Ulv gnasker på ulv. Lækkert ulvekød.
Fuld af ulve. Fuld af får.