J Nyd: Du kan enten være ulv eller får

Du kan enten være ulv eller får

“Lam, lam, lam. Det er lige dét en ulv behøver.”
“Og ude på den store øde slette er et meget lille hus med et meget lille får. Jeg ser det tydeligt.” Med min kikkert. Pakker den ned. Løber. Fåret går mig i møde.
“Jeg kommer for at æde dig, lam.” Lammet ryster på hovedet.
“Nej?!”
Lammet kikker spørgende. “Fordi du ikke er en ulv.”
“Du vælger selv, ulv eller får. “
“Jeg har ikke lyst til at spise nogen, det er derfor, at jeg er lam. Jeg var ulv. Spiste bjerge af får, men nu er jeg lam.”
“Og derfor skal du spises.”
“ Spis en anden!”
“Lam er sjældne - så glem det.”
“Man skal være ulv for at blive til noget, og ulv spiser får.”
“Når der ikke er flere får, vil du så spise ulv?”
“Ulv!? Den tid, den sorg. Det er nu det gælder.”
“Jeg vil ikke ædes.”
“Jeg æder dig!”
“ Av! Det var satanme nogen spidse horn. For satan da! Hvor kom de horn fra? Nu har jeg mistet appetitten.” Løber væk. Til bjerget.
Klatrer op. Møder en anden ulv.
Hilser: “Hej, jeg er på jagt efter får.”
“Hej, dette er mit bjerg, og hvis du ikke forlader mit bjerg, vil jeg æde dig. Det er mit bjerg, og alt som bevæger sig på mit bjerg spiser jeg - får eller ikke får.”
Klatrer ned igen. Løber på sletten til jeg kommer til bro over en å. Går på broen.
“Hvem er det som tramper på min bro?”
“Jeg er en ulv.”
“Og jeg er en buk. Vædderen dukker op fra undersiden af broen.”
“Er du en våd og villig ulv? Vædderen runker sin mige.”
“Nej, jeg er træt og såret.”
“Det er ligegodt, og nu tar jeg dig.” Puler den overrumplede ulv.
Vædderen fordufter.
Jeg vakler afsted. Møder skoven. Finder et sted at sove og hvile. Vækkes af græssende... ulve? To ulv som spiser græs. Ulve spiser kun græs som medicin. Jeg ønsker dem god bedring. Den ene græssende løfter hovedet op.
“Jeg er vegetar.”
Jeg kikker.
“Men drikker du mælk?”
“Ja da.”

side 2 >>