Hoved

forsideblog | jnyd | media |
Du står på: digte - Epoke: Springet > Familliært landskab

 

 

Familliært landskab

Klitten ligner et hoved, skriver de andre på hver sin måde. Jeg bemærker da klitten, den dominerer fotoet. Men klitten er for mig blot en klit som alle andre klitter, som kan ha et uendelige antal former, og som altid er under forvandling. Jeg ser dog straks i baggrunden mellem træerne et lillebitte kirketårn. Og bemærker dernæst bølger af sort tungsand i klittens fod. I mit hoved kan fotoet kun være taget ét sted - 2 km øst frae den tilstandede kirke. Hvor jeg har gået et utal af gange. Jeg træder nu og da ind i landskabet i mit hovede.

segl